Dansk Selskab for Filosofisk Praksis inviterer til et basiskursus i filosofisk dialog, hvor du kan udvikle dine evner til at føre og facilitere filosofiske samtaler. Sammen undersøger vi eksistentielle spørgsmål gennem dialog og fælles refleksion.
Kurset kan være et første skridt mod certificering som filosofisk facilitator, og for nogle deltagere kan det også være en indgang til videreuddannelsen til filosofisk praktiker.
Basiskurset består af:
Mellem kursusweekenderne forventes deltagerne at øve dialogiske metoder i mindre grupper (ca. 8 timer) og arbejde med refleksioner over pensum og praksis.
Undervisningen veksler mellem oplæg, øvelser og dialogiske undersøgelser, hvor deltagerne får erfaring med at facilitere og deltage i filosofiske samtaler.
Kurset er åbent for alle uanset faglig baggrund.
Basiskurset giver også mulighed for at søge certificering som filosofisk facilitator hos Dansk Selskab for Filosofisk Praksis.
For deltagere med kandidatuddannelse i filosofi eller tilsvarende kan kurset også være et skridt mod videreuddannelse til filosofisk praktiker og certificering hos Norsk Selskab for Filosofisk Praksis (NSFP) eller hos Dansk Selskab for Filosofisk Praksis (DSFP).
Kurset ledes af Sebastian Rehnman, professor i filosofi ved Universitetet i Stavanger og Universitetet i Oslo, filosofisk praktiker og underviser i både Norge og Sverige.
Center for Trivsel og Velvære
Nørre Voldgade 21A, kld
1358 København K
8.000 DKK
Tilmeldingsfrist: 14. april 2026
Send en mail med navn, adresse og telefonnummer til:
(emne: Kursustilmelding)
For mere information kan du læse den vedhæftede kursusbeskrivelse og skrive tilbage, hvis du har flere spørgsmål.
Med venlig hilsen,
Andrea Knezevic
Sekretær for Dansk Selskab for Filosofisk Praksis