Hvem er vi?

DSFP

Hvem er DSFP?


Dansk Selskab for Filosofisk Praksis arbejder for at fremme udvikling af, forskning i og information omkring filosofisk praksis i Danmark. Selskabet består af filosoffer og andre fagfolk som ønsker at skabe mere dialog, refleksion og filosofisk undren på tværs af professioner, organisationer og institutioner.

Hvad er mennesket? Hvad er det gode liv? Hvad giver mening i vores tilværelse? Hvordan lærer vi at samarbejde på tværs af værdiforskelle?

Det er spørgsmål, der ikke kan gives nogle entydige svar på, men det er den slags eksistentielle spørgsmål, der er blevet særdeles påtrængende, ikke bare for den enkelte, men også indenfor uddannelseslivet, social- og sundhedsområdet og i erhvervslivet.

Dansk Selskab for Filosofisk Praksis blev grundlagt i 2002 med det formål at skabe et fagligt forum i Danmark for udvikling, forskning og information om den filosofiske praksis. Det sker gennem foredrag, kurser, netværk og andre aktiviteter, der kan fremme forståelsen og interessen for filosofisk praksis.

Målsætninger og aktiviteter
Selskabets formål er at skabe et både forskningsmæssigt som uddannelsesmæssigt udviklingssted for Filosofisk Praksis i Danmark gennem foredrag, studiekredse, kursusaktiviteter og andre aktiviteter, der kan fremme forståelsen og interessen for, hvad filosofisk praksis er. En væsentlig målsætning er efteruddannelse og certificering af filosofiske praktikere.