Aktiviteter

DSFP

AKTIVITETER


Vi afholder løbende foredrag og arrangementer, hvor vi i fællesskab undersøger, hvordan vi sammen skaber mere dialog, refleksion og eftertanke.


Dansk Selskab for Filosofisk Praksis afholder løbende foredrag og arrangementer, hvor vi undersøger, hvordan vi skaber mere dialog, refleksion og eftertanke på tværs af professioner, organisationer og institutioner.

Afholder du et filosofisk arrangement som du gerne vil have delt igennem vores netværk?

Så kommer du automatisk i betragtning til DSFPs Pris for Årets Filosofiske Initiativ

Tillykke til Vinderen

Lørdag d. 23. november


I weekenden overrakte Dansk Selskab for Filosofisk Praksis for første gang prisen for Årets Filosofiske Initiativ. Grundlaget for prisen er at hylde et initiativ der i årets løb har medvirket til at sprede mere filosofisk undren, dialog og eftertanke i Danmark.


VINDEREN BLEV: !


Bestyrelsen i Dansk Selskab for Filosofisk Praksis har følgende begrundelse for valget:

“Kierkegaard by Nature rykker i vores øjne grænserne for, hvordan filosofi kan bringes ind i danskernes hverdag, ikke mindst ved at sætte det filosoferende menneske i centrum i mødet mellem natur, bevægelse og den digitale verden. Ved at gøre filosofien til den pulserende ledetråd i mødet mellem vores digitale og analoge livsverdener, føjer initiativet helt nye muligheder til anvendelsen og udbredelsen af filosofisk praksis i Danmark. Vi vil spændt følge denne udvikling i de kommende år!”


Et stort tilykke til "Kierkegaard by Nature" og tak til de mange fremmødte på Dokk1, som kom og fejrede den levende filosofi sammen med os!


Dokk1

Og de nominerede er...

Lørdag d. 23. november


I morgen overrækker Dansk Selskab for Filosofisk Praksis for første gang prisen for Årets Filosofiske Initiativ. Det gør vi for at hylde de mange ildsjæle, der hvert år bruger filosofien for at få os danskere til at stoppe op og tænke en ekstra gang over livets store spørgsmål. Årets nominerede er:


Filosofiske Saloner i Aalborg
Studenterpræsterne ved Aalborg Universitet har skabt et populært samtalerum for filosofiske tanker om livet i de stemningsfulde lokaler på Café Frederiksberg i Aalborg. Med inspiration fra 1920’ernes salonsamtaler i Paris og andre lignende initiativer rundt omkring i Danmark, har Studenterpræsterne i Aalborg på deres helt egen måde formået at skabe rammerne for den levende filosofi. Vi nominerer initiativet for at skabe plads i hverdagen til mere filosofisk nærvær og dybe tanker med højt til loftet.


Filosofi i Skolen
Kan børn filosofere? Det spørgsmål har forskningsprojektet "Filosofi i Skolen" på Syddansk Universitet foreløbig brugt lidt over et år på at undersøge. Resultaterne indtil videre taler deres tydelige sprog: børnene elsker det, de voksne elsker det og forældrene elsker det. Vi nominerer forskningsprojektet for at bidrage med et (meget) længe ventet fagligt fokus på filosofiens potentiale i det danske skolesystem - og ikke mindst for endnu en gang at modbevise kritikerne om, at selv små hoveder kan tænke store tanker.


Kierkegaard by Nature
"Følg i Søren Kierkegaards fodspor og gå dig dine egne store tanker til". Så enkelt kan idéen bag app'en "Kierkegaard by Nature" sammenfattes. Der ligger dog mange dybere lag i denne app, der guider dig rundt på meningsfulde vandreture i Kierkegaards Nordsjælland og det indre København. Mens du går opfordres du til at tage hul på dybe filosofiske spørgsmål, slås med kierkegaardske citater og boltre dig i filosofiske idéer enten alene eller sammen med en ledsager. Vi nominerer initiativet for at lade teknologi, natur og bevægelse smelte sammen med filosofien som pulserende ledetråd.


Vinderen offentliggøres 23. november, når vi forskudt fejrer Filosofiens Dag på Dokk1 i Aarhus.


Dokk1

Filosofisk Vejledning @ DOKK1

Lørdag d. 5. oktober, lørdag d. 2. november


Kan filosofi forandre dit liv? Det spørgsmål kan du undersøge i en samtale med filosof David Larsson som i efteråret inviterer til en ny omgang gratis filosofisk vejledning på Dokk1.


Inden for de seneste årtier er flere og flere mennesker rundt om i verden begyndt at opsøge filosoffer for at finde vej i en stadig mere kompliceret verden. Alt kan ske i den filosofiske vejledning, hvor livets helt store spørgsmål får plads til at folde sig ud. For hvad er et meningsfyldt liv egentlig, når det kommer til stykket? Er det noget vi selv bestemmer? Og hvad betyder de svar du finder, for de valg du træffer hver dag?

Omdrejningspunktet i samtalerne er din egen livserfaring, så det er en fordel, hvis du på forhånd har formuleret et personligt spørgsmål, som du gerne vil filosofere over. Måske bliver du klogere på dig selv, på kærligheden, retfærdigheden, friheden eller lykken?


Dokk1

Filosofiens Dag 2019

Lørdag d. 23. november


"Hvad er det gode liv? Hvad giver mening i vores tilværelse? Hvordan lærer vi at samarbejde på tværs af værdiforskelle?" Det er nogle af de mange spørgsmål, som Dansk Selskab for Filosofisk Praksis arbejder for at bringe i spil i samfundsdebatten - bl.a. ved at fremhæve vigtigheden af, at vi husker at filosofere sammen.

I år fejrer Dansk Selskab for Filosofisk Praksis Filosofiens Dag 2019 med et stort arrangement, hvor du kan blive klogere på indsatsen for at kanalisere den levende filosofi ud i samfundet. Kom blandt andet og hør mere om filosofisk dialog og vejledning, væk din egen indre filosof til live i en af vores workshops og vær med når vi for første gang uddeler prisen for årets filosofiske initiativ. Alle interesserede er velkomne.

Dokk1

Filosofiske saloner

26. september, 31. oktober og 21. november


Halsnæs filosoferer... afholder i efteråret tre filosofiske saloner. I salonerne mødes vi for sammen at filosofere over et alment begreb eller væsentligt spørgsmål. Salonerne indledes med et kort oplæg og samtalerne foregår i en nysgerrigt udforskende, dialogisk og struktureret form. Alle aftenerne ledes af filosof Thomas Ryan Jensen.


Hver aften har sit selvstændige tema, så man kan behøver ikke deltage i alle tre saloner.

De filosofiske saloner afholdes i Bogsalonen, Jernbanegade 7, 3300 Frederiksværk.

Der er plads til 30 deltagere pr. aften. Vi mødes kl. 19.00 og slutter kl. 21.00.


Tilmelding er nødvendig, senest to dage før. Tilmelding sker via deres hjemmeside her, eller i Bogsalonen.


Entre pr. aften: 30 kr. for medlemmer, 50 for ikke-medlemmer.