Forside DSFP
Dansk Selskab for Filosofisk Praksis


Forside

Om Filosofisk Praksis

Om Selskabet

Kalender

Medlemskab

Filosofiske Praktikere

Uddannelse

Certificering

Litteratur

Links

Presse

English

Kontakt

 

 

Om Selskabet

DSFP er et fagligt forum for filosoffer og fagfolk af beslægtede professioner, som har interesse i at udvikle, diskutere og benytte den filosofiske praksis i deres fag og deres arbejde.

Dansk Selskab for Filosofisk Praksis blev stiftet d. 16.september 2002 i København.

Bestyrelse
Selskabets bestyrelse består af følgende privatpersoner:

Finn Thorbjørn Hansen (ph.d., cand.mag.): Professor i filosofisk og praktisk dialog på Center for Dialog og Organisation ved Aalborg Universitet. Forfatter til flere bøger om eksistenspædagogik og filosofisk vejledning og stor bidragsyder til antologier og tidsskrifter. Formand for Selskabet 2002-2010. Læs mere på www.personprofil.aau.dk/123561 og www.kommunikation.aau.dk/forskning/vidensgrupper/cdo/dialogue_labs.

Jeanette Bresson Ladegaard Knox (ph.d., mag.art., cand.mag., videreuddannet i filosofisk praksis samt certificeret sokratisk facilitator, Norsk selskap for filosofisk praksis): Ph.D.stipendiat på Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Københavns Universitet og gæstelærer på St. Olaf College, USA. Formand for Selskabet siden 2011. Læs mere på www.ifsv.ku.dk/ansatte og www.focusphilosophicum.dk.

Marie Lund (cand. mag., videreuddannet til filosofisk praktiker hos Norsk selskap for filosofisk praksis): Privatpraktiserende filosof med fokus på individuelle samtaler. Webansvarlig for Selskabet. Læs mere på www.samtalefilosoffen.dk.

Christian T. Lystbæk (ph.d.-studerende, cand.mag.): Lektor ved Aarhus Universitet. Certificeret coach fra ICF (International Coaching Federation) og bestyrelsesmedlem i EMCC-DK (den danske afdeling af The European Mentoring and Coaching Council). Er ved at færdiggøre ph.d.-afhandling om filosofisk praksis og kollegial coaching.

Henrik Klindt-Jensen (ph.d., mag.art.): Tilknyttet Institut for filosofi og idehistorie, Aarhus Universitet.

Merete Sørensen (mag.art. og cand.mag.): Privatpraktiserende filosof og foredragsholder. Sekretær i Selskabet.

Bestyrelsen har tidligere også bestået af professor Ole Fogh Kirkeby (Handelshøjskolen i København), lektor Regner Birkelund (Aarhus Universitet), centerleder cand.mag. Willy Aastrup, cand.phil. Sebastian Zinglersen, cand.mag i filosofi Cecilie Eriksen og cand.mag. og ph.d. Kim Gørtz (daglig leder af Center for Erhvervs- og ledelsesfilosofi, Copenhagen Coaching Center).

Målsætninger og aktiviteter
DSFPs formål er at skabe et både forskningsmæssigt som uddannelsesmæssigt udviklingssted for Filosofisk Praksis i Danmark gennem foredrag, studiekredse, kursusaktiviteter og andre aktiviteter, der kan fremme forståelsen og interessen for, hvad filosofisk praksis er. En væsentlig målsætning er efteruddannelse og certificering af filosofiske praktikere.

Organisationsform:
DSFP er bygget op over fire hovedområder inden for Filosofisk Praksis:

Uddannelsesområdet,
Social- og sundhedsområdet,
Erhvervs- og organisationsudvikling og
Privat praksis.

Til hvert område er knyttet en kontaktperson. Disse er:

Finn Thorbjørn Hansen for uddannelsesområdet

Jeanette Ladegaard Knox for social- og sundhedsområdet

[P.t. ikke besat: erhvervslivet]

Marie Lund for privat praksis

Vedtægter


Vedtægter for Dansk Selskab for Filosofisk vejledning og Praksis (DSFP)

Vedtaget den 16. september 2002

§1. Navn og hjemsted.
Selskabets navn er Dansk Selskab for Filosofisk Praksis, forkortet DSFP.
Selskabets adresse skal være i Århus.

§2 a. Formål
Selskabets formål er at agere agora for den filosofiske praksis. Dette sker ved at fremme, udvikle og oplyse om filosofisk vejledning og praksis, både overfor de filosofiske praktikere, for offentligheden og for interesserede i dette område. Selskabets aktiviteter er udvikling, forskning og information samt foredrag, studiekredse, undervisning og andre aktiviteter, der generelt kan fremme en interesse og forståelse for filosofisk praksis i Danmark. Det er endvidere selskabets mål at certificere dets medlemmer.

Selskabets aktiviteter og ekspertise i Filosofisk Praksis er emnemæssigt struktureret i følgende tre område 1) uddannelsesområdet, 2) social- og sundhedsområdet og 3) erhvervs- og organisationsudvikling.

§2 b. Selskabets kapital og drift
Juridisk set har DSPF status af at være en almennyttig forening, hvis finansiering sker gennem medlemsbidrag, frivillige bidrag, tilskud fra fonde og offentlige myndigheder samt eventuelle indtægter ved arbejde udført i selskabets navn og i overensstemmelse med selskabets formål.

Eventuel overskud i selskabet skal anvendes til opfyldelse af selskabets formål. Selskabet er dog berettiget til at foretage rimelige henlæggelser til konsolidering. af en evt. formue.

§ 6. Etiske retningslinjer.
Selskabets etiske retningslinjer for udøvelse af filosofisk praksis skal følges af alle medlemmer og komiteens medlemmer.

§4 a. Medlemmer
Som medlemmer af selskabet kan optages private og offentlige virksomheder samt privatpersoner. For at blive medlem af selska-bet, indbetales et af selskabet fastsat årligt bidrag. Medlemmer kan dog indbetale højere bidrag end minimumsbidraget. Hvis et medlem ikke indbetaler det årlige bidrag til selskabet, ophører edlemsskabet.
Et medlem kan genindtræde i selskabet ved at indbetale det af selskabet fastlagte årlige bidrag.

§ 4b. Medlemsformer
Selskabet optager 3 slags medlemmer, certificerede medlemmer og associerede medlemmer og støttemedlemmer.

For at blive optaget som certificeret medlem forudsættes mindst en Master- eller Kandidatuddannelse i filosofi, idehistorie eller pædagogisk filosofi fra et af komiteen anerkendt universitet, samt erfaring med og træneruddannelse i filosofisk vejledning og/eller sokratisk dialoggruppe i tilknytning til selskabets uddannelses-virksomhed eller uddannelser i udlandet, der er godkendt af komiteen.

Det er muligt at søge dispensation fra de normale optagelses-kriterier. Optagelseskomiteen vil på baggrund af ansøgerens bag-grund og virke foretage en vurdering af hver enkelt dispensationsansøger.
Associeret medlemskab kræver normalt en bacheloruddannelse indenfor den humanistiske videnskabstradition eller organisationsrådgivning, samt en træneruddannelse i filosofisk vejledning og/eller sokratisk dialoggruppe i tilknytning til Selskabets uddannelsesvirksomhed eller uddannelser i udlandet, der er godkendt af komiteen.
Støttemedlem gælder alle interesserede - private personer såvel som private og offentlige virksomheder - der ønsker at støtte selskabets formål og gennem selskabets foredragsrækker, studiekredse og nyhedsbrev at blive informeret om selskabets aktiviteter og deltage i det faglige forum.

§5.a Komiteen
Selskabets højeste organ er komiteen, der består af en styringsgruppe på otte personer. Disse varetager over en opstartsperiode fra dato for stiftelsen og to år frem de nødvendige funktioner i opbyggelsen af selskabet. Komiteen konstituerer sig selv på det først kommende møde i komiteen

Efter disse to år er selskabets højeste organ årsmødet, der vil blive beslutningsdygtigt i alle sager vedrørende selskabets drift og virke, herunder etiske retningslinier og økonomi. Enhver beslutning kræver flertal fra de til ethvert møde fremmødte deltagere, der er fra komiteen eller fra et certificeret medlem.

Kommiteen vælges for to år ad gangen på årsmødet fra september måned 2004. Selskabets daglige ledelse varatages af komiteen.
Komiteen påser, at selskabet drives i overensstemmelse med dens formål. Komiteen har ansvaret for selskabets økonomi og udarbejder forslag til budget samt regnskab. Formanden skal sørge for, at der føres protokol over komiteens beslutninger. Protokollen skal efter hvert komitémøde underskrives af alle tilstedeværende medlemmer.


Komiteen træffer sine afgørelser ved simpelt stemmeflertal. I bestyrelsen kan formandens stemme være udslagsgivende i tilfælde af stemmelighed. Komiteen er beslutningsdygtig, når mindst alvdelen af medlemmerne er til stede. Komiteen fastsætter selv sin forret-ningsorden.

§ 5b. Procedure for årsmødet
Efter to år fra stiftelsen af Selskabet vil der blive indkaldt til selskabets første årsmøde, hvor følgende punkter vil blive behandlet:
a. Komiteens beretning
b. Aflæggelse af regnskab
c. Budget for næste år
d. Valg af komite for det følgende år.
e. Eventuelt.

Der kan efter to år fra dato for selskabets stiftelse indkaldes til ekstraordinært årsmøde, såfremt 1/3 af alle certificerede medlemmer, inklusiv komiteens medlemmer skrifligt kræver dette. Der gælder samme demokratiske og tidsmæssige formalia ved et ekstraordinært årsmøde som ved det ordinære årsmøde.

§6. Sekretariatet.
Komiteen træffer beslutning til selskabets sekretariat.
Sekretariatet refererer til formanden.
Komiteen kan tilknytte en eller flere konsulenter til at rådgive sig med hensyn til gennemførelsen af selskabets formål.

§ 7. Tegning og hæftelse.
Selskabet tegnes af formanden i forening med et bestyrelsesmedlem eller af næstformanden i forening med et bestyrelsesmedlem.
Der kan meddeles prokura. For de forpligtelser, der påhviler selskabet, hæftes alene med den til enhver tid værende formue i selskabet.

§ 8. Regnskabet.
Selskabets regnskabsår følger kalenderåret. Det første regnskabsår går dog fra selskabets stiftelse til udgangen af det kalenderår, hvori stiftelsen fandt sted. Regnskabet skal underskrives af samtlige komitemedlemmer før det forelægges på årsmødet. Regnskabet revideres af den på årsmødet valgte revisor.

§ 9. Ophør.
Selskabet opløses, hvis 2/3 flertal af deltagerne i komiteen på to hinanden følgende møder med mindst 14 dages mellemrum træffer beslutning herom. To år efter stiftelsen af selskabet kan selskabet kun opløses, hvis 2/3 flertal af deltagerne på årsmødet på to af hinanden følgende møder med mindst 14 dages mellemrum træffer beslutning herom.

Selskabets formue skal ved ophør anvendes i overensstemmelse med selskabets formål. Er det ikke muligt vil formuen gå til et udvalgt søsterselskab.

§ 10. Vedtægtsændringer
Vedtægtsændringer kræver, at 2/3 af komiteen (fra stiftelse og to år frem - og derefter årsmødet) stemmer herfor.

Vedtaget på stiftende møde den 16. september 2002

Etik

Etiske retningslinjer for Dansk Selskab for Filosofisk Praksis

1. Den filosofiske praktiker ser det som sit højeste mål at danne optimale forhold for skabelsen af en filosoferende samtale, hvor den filosofiske praktiker og den besøgende bringes ud i et undersøgende fællsskab” over tilværelsens grundlæggende spørgsmål, og hvor intet som udgangspunkt tages for givet, men kritisk vil blive undersøgt.

2. Den filosofiske praktiker skal opretholde den højeste grad af respekt overfor samtalepartnernes velfærd, integritet, værdighed og autonomi. Dette skal gælde uafhængig af tro, etnisk tilhørsforhold, køn, overbevisning, meninger og verdensanskuelse.

3. Den filosofiske praktiker skal opmuntre til samtalepartnernes engagement, rationalitet, selvansvar og autonomi gennem det at filosofere. Den filosofiske praktiker må ikke benytte metoder eller teknikker, som truer samtalepartnerens autonomi, og skal undgå at diktere svar på samtalepartnernes spørgsmål, problemstillinger, valgsituationer eller andre relevante sagsforhold. Den filosofiske praktiker skal således være bevidst om forskellen mellem filosofisk praksis og terapi, rådgivning eller kundskabsformidling.

4. Når en person opsøger den filosofiske praktiker med sagsforhold, der åbenlyst bærer præg af patologisk art, og som den filosofiske praktiker ikke ser sig i stand til at føre samtaler om, bør denne henvise til mere kvalificeret hjælp.

5. På opfordring forpligter den filosofiske praktiker sig til at give korrekt information med hensyn til egne kvalifikationer.

6. Den filosofiske praktiker har tavshedspligt angående oplysninger af privat karakter som samtalepartnernes måtte give. Undtaget fra dette er aktuelle nødsituationer, hvor samtalepartnerens eller andres sikkerhed er alvorlig truet. I forbindelse med forskning, undervisning eller publicering af artikler, kan materiale indhentet under samtalerne offentliggøres under forudsætning af, at den filosofiske praktiker forpligter sig på at anonymisere materialet således, at samtalepartnerne ikke kan identificeres.

7. Den filosofiske praktiker skal undgå private forhold til samtale-partnerne og sørge for at forholdet holdes på et professionelt plan.

8. En filosofisk praktiker, som bryder disse etiske retningslinjer, skal øjeblikkeligt tage initiativ til at sørge for at bruddene ophører.